Blodtørsten er stor-- Zann

Han smilede roligt og så på hende "vis du opfør dig ordenligt Amber så må du godt gå udenfor i nat" hviskede han roligt og så på hende roligt og nød det meget "husk det som en ekstra ting vis du gør det meget godt og meget ordenligt" han smilede stort og lukkede øjnene nydende "jo bedre du gør det jo flere timer får du udenfor"

" tak herre" sagde hun lød slet ikke som sig selv, men hvordan ville han tjekke om hun kom tilabge, ville han tage med bare for tjekke hende. men det gik ret hurtigt op for hende hvordan, han ville da bare give hende en. Hun kunne ingen gang tanken færdig. Hun forsatte hvad hun havde gang i lukkede svagt øjene og håbede at det snart var overstået. Men hvordan ville nogensinde kunne slippe væk. Amber var endt som hans sexslave.

Han nød det meget "kom så prøv noget nyt skaf flere timer" hviskede han "maksimumet er på 12 og du står på et 02" hviskede han han brugte skole karaktere som visning af timer dvs hun havde 2 timer i det fri og så var det slut så skulle hun tilbage til ham og knokle som man kunne kalde det

Hun skulede til ham, men nikkede hun ville havde ønsket hun kunne sige noget, men det ville komme ud var kun dumt sige når hun nu havde lovet ham det. Hun rejste sig op betragtede ham, hun lod svagt sit blik falde på hans store P*k hun havde mest lyst til løbe hen i det fjerneste hjørne længest væk fra ham, hun fik igen fjernt utryk i ansigtet. Hun følte sig elendig og beskidt hvis bare hun havde holdt sig fra her. men nu var hun hans fange. Hun kom lidt efter til sig selv igen og sank en klump, så nu var det nu hun skulle tjene sin timer, amber følte sig som en luder. hun begyndte vandre frem og tilbage imens tænkte på hvordan skulle slippe væk her fra med livet i behold.

Han så på hende roligt og lænede sig tilbage og lagde armene om på nakken "kan du se hvad jeg prøver at vise dig" spurgte han roligt og koldt mens han fortsat så på hende før han rejste sig op og tog sine bukser ordenligt på "jeg prøver at vise dig hvad det er som Haylin går igennem synes du det sjovt GØR DU" råbte han til sidst og hans øjne flammede igen

Hun kiggede på ham " HVAD ER DET DU VIL HAVE MIG TIL GØRE!" råbte hun vredt hun anede ingen gang at Jaster havde en slave, men det havde ikke noget gøre med hende og alligevel var det hende der betalte prisen. hun kastede sig imod ham i sit vredeanfald " OG HVOR LÆNGE HAR DU TÆNK DIG HOLDE MIG HER!" råbte hun imens langede ud efter ham " tror du måske dette her hjælper hende" sagde hun vredt forsatte sin gang frem og tilbage istedet for fuldføre sit angreb imod ham " som sagt er det ikke mig der sagt han skulle tage haylin til slave, jeg ved ingengang hvem hun ER" sagde hun lagde tryk på det sidste ord. stoppede sin bevægelse trak sig hen i den fjerneste ende af rummet ihvertfald så langt væk fra ham. hun sukkede trist før hun vendte blikket imod jorden. Det mindede hende om sin første mage. Hun satte sig på gulvet og gjorde ingenting og ventede engtlig bare til han ville give hende nogle slag for hendes ulydighed. det ville ikke være længe før hun blev fyldt med ligegyldighed Og han kunne få lov til gøre hvad han ville. Hun var tæt meget tæt på være knækket hun hadede at der ikke var noget hun kunne gøre. Men hendes ansigt forandrede sig hurtigt til et ulæsligt billed. Man kunne ikke se på hende at hun var trist eller lige ved knække.

Han gik hen og satte sig foran hende og så på hende med et bebrejdende blik et blik ens far ville give vis man var skuffet et blik som kunne få alle børn til at skamme sig men det underlige var det var ikke berettet mod hende han bebrejdede sig selv han troede hun vidste at Jaster havde taget Haylin fra ham han så ned kort før han så op "hvorfor er du sådan her ond og kold over for alle" spurgte han roligt

Hun betragtede ham kort før hun atter vendte sit blik væk, hun var ond og kold fordi hvis man vidste sine følelser var man svag. Det havde hendes skaber lært hende og hvis ikke hun gjorde det rigtige, resluterede det i piskning og voldtægt, hun lærte hurtigt skræme sine følelser af og skjule dem. Hun bed svagt læben før hun rettede op i ryggen " fordi følelser og godhed er noget for svage mennesker" sagde hun ligegyldigt. Hun vidste ikke hvorfor han ville vide det, men på anden side af sagen så kom det heller ikke ham ved
" Behold mig her snak med Jaster måske er villig til at bytte, men jeg kan ikke love noget" sagde hun før hun rejste sig satte sig hen på stolen hvor lænkerne var " Lænk mig så jeg ikke stikker af" sagde hun nærmest beorderne. Men han skulle ikke tro at det var fordi hun ville hjælpe som sådan, men hun kunne ikke holde ud af se Zann sådan det var derfor han var svag, han var bundet af sin kærlighed til en person, som ingen gang tilhørte ham. Hun vendte blikket ned i jorden før hun lukkede øjene. " du er svag fordi du bundet af din kærlighed" sagde hun var godt klar over at hun måske pressede fugten lidt for meget, men hun var fuldstændig ligeglad. Han kunne gøre med hende som han ville, men at holde hende her var ikke for gavn af nogen af dem, Hverken Haylin, Jaster eller Zann for den sags skyld hende selv. " du kan gøre som du lyster med min krop min herre" sagde hun og lod sine læber blive til en lang bleg streg i hovdet.

Han så på hende og gik hen foran hende "så det du siger er at du ikke er andet end et dyr" sagde han roligt "Følelserne er det som ændre os for dyrende det er det som gør os unikke uden vores følelser ville ingen af os være til" han så på hende "vis Adam sagde han ikke ville vise Eva kærlighed fordi det var svagt så ville vi ikke eksistere så her kommer en ordre som du ikke kan ændre" han så på hende "når du er her så viser du dine følelser opføre dig normalt som et menneske men bliv i huset opfør dig kærligt som en ven ikke som en fjende som et godt menneske" han gik hen foran hende og lægger sin hånd på hendes pande "er det forstået" sagde han roligt

Hvad havde han gang i, det her Ku han ikke mene. Hun trak vejret tungt. Hun mærkede hvordan hendes krop instinktiv arbejede imod, men da puttede sin hånd imod hendes pande slappede hun af. Der var intet hun kunne gøre " som du ønsker" mumlede stille. Men indenvindig var hun rasende, hun kunne ikke forstå hvorfor han ville havde hende til opføre sig som et mennske for hun var ikke et menneske. vendte sit blik imod ham og tvang et venligt smil frem.

Han smilede roligt "bare rolig det kun her hjemme du skal være sådan de dage du ikke er her så må du gøre som du lyster igen så længe det bliver inde for de ordre jeg giver dig" sagde han smilende og rejste sig ordenligt og strakte sig "jeg er sulten lad os gå ovenpå og tage noget at spise du laver det" sagde han roligt

" men jeg kan ikke lave mad" sagde hun lettere overrasket, men det kunne hun altså ikke. Et svagt gisp unlod hendes læber. Amber havde ikke lavet mad siden hun var menneske og den gang foregik det over bål, men hun havde ikke haft behov for lave mad.

Han gik hen til hende roligt og gik så ud i køkkenet og fandt en gammel kogebog "prøv" sagde han roligt og smilede mens han ventede på hun gik igang "jeg kan heller ikke finde ud af at lave mad så vi kan hjælpes ad" sagde han roligt og smilede

Hun fulgte efter, men stoppede lidt efter og kiggede ned af sig selv. Hun ville ikke stå og lave mad nøgen. hun tod længe og kiggede ned af sig selv før hun rettede sit blik imod Zann "´må jeg tage noget tøj på?" spurgte hun med et spørgende blik.

Han nikkede roligt og smilede før han gik hen og tog hendes tøj frem og gav hende det roligt "selvfølgelig må du det" sagde han roligt med et venligt smil mens han fortsat så på hende med et venligt smil og gik så hen og kiggede i kogebogen igen

Hun smilede en smule angstrengt til ham det var ikke det nemmeste det her og hun hadede det. Hun hadede at være sød, men nu var hun ligesom tvunget til at være sød. Hun bed svagt læben imens hun tog sine sorte kjole på, men hvorfor ville han lave mad med hende. hun stod betragtede ham efter hun havde fået det sorte tøj på igen. " hvad skal vi lave?" spurgte hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle kalde ham, eller om stadig skulle kalde ham for herre. Hun vidste ingen gang om han stadig ville bruge hende som han lystede, men trangen til stikke af blev stadig større. Hendes had til ham kunne dræbe hende, og det irrterede hende at skulle være sød. Hun sank svagt en klump før hun forsatte hen imod ham.

Han mærkede det han mærkede hendes had han vente sig mod hende "Amber du gør jo ikke hvad jeg siger" sagde han roligt "du skulle nyde det" han smilede stadig det var bare som om han for en gangs skyld var kommet tæt på noget en god side noget som kunne hjælpe ikke dræbe han skulle bare bruge mere tid før hun ville begynde at vende sig til den gode side "jeg tænker vi skal lave lidt" han vente sig mod det "hvad med Chili con carne?" spurgte han roligt

Hun skar en grimasse hun havde ikke lyst til lave mad, men holdte det for sig selv. Hun betragtede svagt den koge bog han havde fundet og kiggede på opskiften, hun mumlede svagt imens hun læste. Hvorfor gjorde han dette her. hun knyttede svagt sin hænder, men slap dem hurtigt igen og gik istedet for hen til vasken og vaskede sine hænder. " Hvorfor gør du det her" småmumlede hun og trak vejret tungt sukkede kort hun sank svagt en klump før hun forsatte " Hvorfor? Hvad vil du opnå?" spurgte hun stille, hun havde mest af alt lyst til finde et rolig sted væk fra ham hvor hun kunne sidde og tænke. hendes øjne havde ændret sig fra hvidgrå til mere mørk farve. Hun trængte til at komme ud, men så snart hun var færdig skulle hun tilbage til dette helved. Hun blev ved med gnide hendes hænder selvom de var rene.
Hun sukkede atter, var hendes dage som fri virkelig talte? Skulle hun nu til være her sammen med ham for evigt? Hun kunne ikke holde tanken ud. Hun vendte svagt blikket ned på hendes hænder som begyndte at blive hudløse hvis ikke hun snart stoppede med at gnide.
Hun regnede drog ikke med få svar, men det gjorde ikke noget så længe han holdte sig fra hende. Hun havde godt nok sagt at han kunne gøre med hende som han ville, men det var fordi hun havde følt fortvilet hvilket hun stadig gjorde " er jeg stadig din sexslave?" spurgte hun og følte sig en smule dum over spørge, men hun ville bare have ham til stoppe dette helved. Hun ville ikke være sød, hun var ond helt igemmen og det var takket være hendes skaber.

Zann gik hen og satte sig på køkkenbordet ved siden af håndvasken og slukkede vandet blidt og så på hende "fordi Amber jeg kan se en anden side i dig en bedre side end den vrede måske opgiver alle andre dig men jeg gør ikke han satte sig op og satte benene i kryds "du minder mig om min søster du ligner hende meget hun er død nu du er vel bare en erstatning" han så fortsat ned og mærkede den velkendte presning i hjertet og øjnene som betød hans øjne langsomt gik i vand smerten fra hans søster var tydeligt selvfølgelig var den det det var jo ham selv som havde slået sin søster ihjel engang han ikke havde opdaget tiden og blev til varulv lige foran hende "hun var gude smuk det er du osse men du er tåbelig og idiotisk tror det er et liv at være gennemgået ond det er jo hjernedødt at tro der kommer noget godt ud af at være ond derfor er du her nu derfor lader jeg dig ikke gå" han hamrede næven ned i bordet og kiggede på hende "for at vise dig at ondt sker der kun mere ondt ud af jeg har prøvet på den onde måde nu er det den gode måde og det virker som om den virker perfekt" han rejste sig fra bordet "ja det er du osse men ikke som før nej blid og kærlig sex" han gik hen til et stereoanlæg og tændte det og vendte sig mod hende "du kan umuligt altid have været sådan her jeg venter bare på at du bliver dig selv du ikke et monster som mange siger vampyrer er du er et levende væsen du har lov til at være som alle andre og jeg vil vise dig det ikke er forfærdeligt at være god" musikken begyndte langsomt for stereoanlægget

https://www.youtube.com/watch?v=pAjl9jlLI2E&feature=related

Så amber var en erstating for hans søster, hun kunne ikke magte det mere, hun måtte snart ud og havde brug for noget luft. Da han slukkede vandet knyttede hun svagt sine hænder. hun måtte ud, men hun havde ikke synderlig meget lyst til spørge ham, Hun ville hverken være god eller en erstatning af hans søster. Hun begyndte atter sin gang´frem og tilbage hun måtte ud hun var ved eskplodre " må jeg låne dit toilet?" spurgte hun anede ikke om han havde et, men hun havde brug for tænke og det skulle være væk fra ham. Hun ville ikke give efter, han skulle nok give op. Og der havde ikke været andre som havde givet hende op. Hun var gået og havde nægtet at få hjælp. * det rabler for ham hvis han tror jeg vil blive god* tænkte hun kunne ikke se at han kunne se noget der ikke var. Hendes vejrtrækning blev tungere og tungere end til den ophørte med eskistere. Hun knyttede atter sine hænder igen. Hvad med Haylin hun ville ikke syntes om dette her. Det var det rene pjat, han sagde det kun for at give hende dårlig samvittighed, men den virkede ikke. Hun sukkede svagt " tror du virkelig at du kan få til blive god" sagde hun tivilende han skulle nok opgive det var hun sikker på.

Han satte sig op og så op i loftet "du tænker nok at jeg bare vil give op? Jeg har arbejdet på en galeanstalt jeg har levet med sindssyge morderiske og onde personer i 30 år vil du bare vente og håbe jeg dropper dig? Det bliver først den dag jeg dør og så dør du skam osse selv" han så på hende roligt "så enden venter du og bliver pinet med det jeg gør eller osse så giver du det en chance" sagde han roligt "nej det må du ikke men du må godt gå op på taget men kun på taget du må ikke gå væk" han pegede på en dør som han ikke havde åbnet endnu det var en vindel trappe op til taget

Amber satte farten op farede ud døren op til taget han troede virklig at han kunne gøre hende god, hun kiggede uover kanten, måske kunne hun hoppe ned her fra og stikke af det kunne ikke dræbe hende hvis hun gjorde. Hun bed sig svagt læben imens hun satte på taget med benen ud over kanten. Hun mærkede hvordan sulten gnavede og det ville ikke vare længe før hun hungrede efter og ville gøre alt for at få det. Men god ville hun ikke være.

Zann så roligt rundt før han gik hen og satte sig på en stol roligt og tog en bog frem og læste roligt og smilede svagt det var sjovt det han var gang i det var længe siden han havde haft så meget sjov over noget som egentlig var hans pligt han var trods alt sønnen af den første varulv i verdenen og barnebarn af den første ultimate og det aller vigtigste hans onkel var verdens første vampyr så egentlig teknisk set var han i familie med Amber en vampyr på hans onkels side dog ikke biologisk han mente når man bliver bidt er det som at blive adopteret man bliver et med vampyrfamilien

Amber sukkede svagt, hun vidste ikke hvornår hun ville komme væk fra dette her sted. Hun rejste sig op og overvejede om skulle hoppe. Hun kunne ikke død af faldet, men ville død over at havde været ulydig. Hun rejste sig helt op, hun var ulykkelig forat cvær fanget. Hun gik hen til og åbende den for gå hun anede ikke hor længe hun havde siddet deroppe, men da hun fandt hun Zann sidde i en stol og hendes blik ændrede sig fra ulykklig til iskoldt, hun ville heller død end at vise ham at hun var ulykkelig over at være fanget. Hun mærkede hvodan blodtørsten begyndte bringe hendes vrede side frem. Hun havde altid været tempramantfuld og især når hun var sulten vidste vreden sit angsigt " jeg er sulten" sagde hun vredt og det var ikke efter menneskemad nej det var blod hungrede efter, den dejlige røde og flydende væske som flyd i de svage menneske kroppe. Amber vidste også godt at Zann ikke ville lade hende gå ud for jage. Hun satte på gulvet med ryggen til Zann. Hun fnøs kort iens hun ventede på hans svar.

Han rejste sig roligt op og gik hen bag ved hende og satte sig på hug "fint nok jeg har ventet på du spurgte om du måtte gå ud og spise du skal komme igen bagefter og vis du dræber nogle friske og hele ihjel straffes du vis du tager en som er svag og alligevel er ved at dø skal vi finde ud af noget om lidt nydelse jeg ved hvad du kan li" sagde han og skar hendes overarm med sin kniv bare for at vise hende hvad han mente "men vis du tager en frisk bliver det blidt" hviskede han