Kun se ikke røre //Zann//

Valentina mumlede igen svagt og hvilede hovedet ind mos hans brystkasse.


//haha, skal vi fortsætte senere? jeg er ved at falde om af træt her

Zann smilede roligt mens han nussede hende i søvne han sov længe
Det havde været ca midt på dagen da de havde lagt sig til at sove så nu vågnede han helt roligt og så rundt det var omkring klokken 8 de havde sovet i 6 timer han vente blikket mod hende roligt og kyssede hendes pande "godmorgen" hviskede han smilende mens hans agede hendes side mens han smilede

Valentina åbnede langsomt øjnene, da han kyssede hende på panden. Hun smilte muntert til ham, da hun kom i tanke om hvad der var sket inden de lange sig til at sove.
"God morgen"sagde hun med en halv træt stemme, da hun satte sig op og lod blikket glide rundt. "Hvad er klokken?"Spurgte hun og så på ham med et smil.

Zann så på hende smilende "8" sagde han roligt og smilende mens han så på hende med et blidt og kærligt smil "har du sovet godt min dejlige kæreste" spurgte han og kyssede hendes kind blidt "det har jeg fordi jeg har sovet ind til dig"

Valentina grinte dæmpet og strakte sig kort "Jeg har sovet godt"svarede hun og så smilende på ham, samtidigt med hun trak sine fingre gennem det filtrede hår. Hun gengældte hans kys, ved også at give ham et kys. Hun var lige ræcis så træt at hun kunne klare at give ham et lille kys.
"8 om aftnen?"spurgte hun med et smil og så stadig på ham.

Zann nikkede smilende "jeg tænkte på" sagde han og så rundt før han så på hende igen "vis vi tog en seng og satte den herind og købte stedet vi kan sikkert få det billigt så kan det være vi kan bo her du ved bruge lageret til at du kan få brugt alle dine kræfter så vi kan sove sammen" sagde han smilende mens han så på hende roligt

Valentina nikkede tænkene og så rundt igen "Jo, det kunne vi jo egnetlig godt"sagde hun og så på ham igen med et smil "Men jeg har altså ikke råd il at købe et...hus, det er derfor jeg bor på vandrehjem de er billige" Hun forsøgte at få redt sit hår med fingrene med der skulle vist bruges en børste til det.

Zann's negle kom frem og redt hendes hår med hans negle som var ligesom en kam "Det okay vi kan bo her i hemmelighed indtil da" hviskede han roligt mens han så på hende smilende og ventede på hendes svar om det var okay

Valentina grinte dæmpet da han redte hendes hår med sine negle. "Ja det kunne vi jo godt"sagde hun og smilte muntert til ham "Men tror du ikke folk opdager det, når der bliver kastet rundt med ild?"spurgte hun og pillede ved tæppet, mens hun så rundt igen.

Zann rystede roligt på hovedet med et smil "de vil ikke lægge mærke til det" hviskede han "og vis de gjorde så gemmer vi os bare jeg lugter af hund så hundene vil ikke vove på at komme nær mig vis de nu tog hunde med og så ville du være lige bag mig"

"Mmmhm..."sagde Valentina mens hun nikkede svagt "Jeg ville nok ikke kunne styre mig hvis de kom under et anfald"sagde hun med en smule tristhed i stemmen. Hun sukkede svagt og flyttede sig lidt væk fra ham, da hun kom i tanke om at hun jo igen kun en få anfald, nu hvor hun ikke var tæret for kræfter.

Zann smilede roligt og så på hende "Det okay Tina jeg sørger for ingen kommer til skade så længe jeg er der" hviskede han roligt og rejste sig fra sengen og tog sine bukser og underbukser for at tage dem på mens han smilede hvorefter han tog sit bælte ud af sine bukser og rakte hende det

Valentin anikkede svagt og lod blikket glide rundt igen. Hun tog fraværende i mod bæltet, selvom hun ikke lige viste hvad hun skulle bruge det til.
Hun rejste sig også selv op og tog tæppet med sig op, så det lige skjulte hendes front. "Bare du heller ikke kommer til skade så"sagde hun med et skævt smil og så på ham.

Zann vente blikket mod hende og gik hen til hende smilende "det over jeg" hviskede han og tog tæppet og foldede det midt over og lagde det om hendes underkrop og satte bæltet fast om hende og tog sin trøje fra bordene og gav hende den på

Valentina grinte og så ned af sig selv "Hvor fansy"sagde hun med et grin og lavede en lille pioette og et mindre dansetrin. "Du burde være modeekspert"sagde hun muntert og rettede lidt op det foldede tæppe. Hun så på ham igen og smilte.

Zann smilede roligt før hans ene negl på hans pegefinger blev lang og han skar uden at ramme hende skjortens ærmer af fordi hun havde lagt mærke til det kunne hun bedst li at have på end at have hele trøjer mens han smilende så på hende

"Du behøvede nu ikke at ødelægge din skjorte"sagde Valentina med et muntert smil og så ned på sine arme, han havde været opmærksom det måtte hun give ham og det var rarrest uden ærmer da hun ikke skulle være bange for at der skulle gå ild i tøjet hvis hun bare skulle have ild frem på hænderne.

Zann smilede roligt og gik udenfor for at sætte sig i bilen og tændte roligt bilen mens han ventede på hende roligt og smilede stort "kommer du min skat" spurgte han smilende mens han sad i bilen og tændte den roligt og gjorde den så kold som muligt

Valentina smilte og fulgte efter ham ud md bilen "Im coming"sagde hun smilende da han spurgte og satte sig ind i bilen, ved passagerssædet. Hun smilte og så på ham. "Kommer du ikke til at fryse? eller kan du heler ikke mærke det?"spurgte hun venligt og så ned på instrumentbrættet.

Zann smilede "vis jeg er heldig bliver jeg syg og så skal jeg bruge omsorg" sagde han smilende og begyndte at køre af sted

Valentina kunne ikke lade være med at grine af det "Så ville du jo ikke kunne lave andet end at ligge i en seng og sove"sagde hun og så på ham. HUn vendte sig skævt i sædet så hun kunne se på ham "Ville det ikke blive lidt kedeligt"spurgte hun med et muntert smil.

"nej så kunne jeg være mere sammen med dig" sagde han smilende og kyssede hendes kind blidt

Valentina smilte og rødmede en lille smule, uden hun helt viste hvorfor hun plejede ikke at rødme.

Zann smilede roligt og kørte videre før hans hånd lagde sig ovenpå hendes "desuden efter noget tid vil din anden side vel vene sig til mig Tina jeg snakkede med den jeg tror den eneste grund til den kommer frem når dine følelser bliver for glade over et andet menneske er fordi den er ensom den vil ikke miste dig" sagde han smilende "ligesom jeg ikke vil miste dig"

"Mmhmm..."Sagde Valentina tænkene og tog hans hånd han lagde oven på hendes, var det et væsen siden der kunne føle? Det virkede skræmmende og hvorfor skulle den overhovedet kunne miste hende, det var jo ikke fordi hun ville kunne komme af med den.
Hun smilte til ham da han sagde det sidste.