Kun se ikke røre //Zann//

Valentina slap bidet i sin underlæbe, da det trak i hendes mundvig ved et sidste han sagde, selvom den dårlige samvittighed ikke forsvandt det mindste. Hun havde stadig gjordt ham ondt og bare tanken om at hun havde kunnet dræbe ham gjorde det meget værere.
Hun gik tøvende længere hen til ham, men stoppede op igen da der var omkring en meter i mellem dem. Hun ville aldrig skade ham igen og det betød at hun ikke måtte komme tættere på ham.
"Det er nok ikke en god ide"mumlede hun og sænkede blikket til sine føder.

Zann sukkede og lukkede øjnene "jeg ber dig Tina jeg holder virkelig meget af dig" sagde han før en tåre faldt fra hans øjne og satte sig i gibsen før han forblev lukkede øjne mens han lå stille han var ligeglad med skader han ville bare holde af hende

Valentina lukkede sine øjne, mens de stadig var rettet ned af. Hun bed sig hårdere i underlæben ved hans ord. Det var ikke godt, han måtte ikke have det sådan med hende. Hun kunne ikke andet end at skade andre og lige præcis ham ville hun ikke skade.
Hun sukkede svagt og var fyldt til renen med dårlig samvittighed, over at hun overhovedet havde mødt ham, at hun over hovedet var til. Havde hun ikke været der var han aldrig endt her på grund af hende.

Han sukkede og vente blikket væk "så gå vis du ikke tror mig" sagde han kort og koldt

Valentina så på ham og sukkede lydløst "Jeg tror dig, jeg ved bare at jeg vil komme til at skade dig igen"sagde hun med en såret stemme over at han var blevet kold. Hun vente sig om hvis han ville have hende til at gå skulle hun nok. Hun trak i spidserne af sit hår, som var blevet kruset i bunden på grund af ilden. Hun kunne ellers lide at det var langt, men nu skulle det vist klippes igen.

Han sukkede "men vent tina du må ikke gå jeg forstår dig godt men jeg kan ikke mærke smerte" han drejede svagt mod hende "valentina vil du komme sammen med mig" spurgte han nervøst mens han ventede på svar

Valentina stoppede midt i et skridt. Hvorfor ville han dog komme sammen med hende? Ville han bruge hende til selvmord? det måtte det næsten være ud fra hvad lægen fortalten. Ingen ville da holder af en der var en tikkende bombe. HUn vente sig halvt om mod ham. Og var bange for at svare.
Svarede hun nej, ville han blive ked af det og...hende selv. Men hun ville ikke kunne skade ham igen, selvom han ikke følte smert følte hun det hvis hun skadede ham.
Svarede hun ja, ville han blive skadet flere gange og hun ville blive ked af det hver eneste gang.
Hun ville svare hvad der var bedst for ham, ikke tænke på sig selv ham, men hvilket svar var det rigtigt. Hun vente sig om mod ham og så på ham somom hun ville kunne få svaret af ham. Hun lod sig glide ned på gulvet uden at tænke ver det og så stadig op mod ham.

Han sukkede "jeg forstår" sagde han og lukkede øjnene "men se det fra min side jeg begår selvmord alligevel så hvorfor kan vi ikke være sammen i den tid jeg er her så har jeg en grund til at blive i live" sukkede han

Valentina så ned i gulvet og hang igen med skulderne "Jeg vil nemmelig ikke have a du skal dø"sagde hun lavt og flettede fingrene ind i hinanden og lod dem hvile i skødet. Det var ikke retfærdigt, hun ville slet ikke være ild dæmon og slet ikke skade ham. Hvilket hun ville komme til hver gang der skete en ændring i hendes stærke følelser.

Han sukkede "det det jeg siger vis jeg kom sammen med dig havde jeg en grund til at leve" sagde han

Valentina skjulte sit ansigt i hænderne "Men....Jeg kan ikke styre det"sagde hun med grødet stemme bag hænderne. Hun trak knæende op og slog armene rundt om benene og gemte sit ansigt ved knæende.

Zann sukkede svagt før han vente blikket mod hende så godt han kunne "Jeg vil hellere have skader for at hjælpe dig og holde af dig end at igen og igen prøve at begå selvmord" sagde han roligt og flere tåre faldt fra hans øjne "næste gang går jeg hoved til hoved mod en masse ganstars så er jeg sikker på jeg dør" sukkede han svagt mens han så op i loftet

Valentina så op på ham igen, meens hun rystede op hovedet. "Det må du ikke" sagde hun forfærdet, mens hun fjernede tårende på kinderne med bagsiden af sin højre hånd. Hun snyftede lavt da hun kom op at stå og gik næsten helt hen til ham. "Du må ikke begå selvmord"hviskede hun og så igen ned i jorden med et lidende blik.

Han så på hende han kunne lige præcis se hendes ansigt "ser det ud til jeg spøger med det" spurgte han og var helt alvorlig han mente det han hadede at være varulv han havde dræbt nogle af dem som var ham nærmest på grund af det han ville bare dø han var osse bange for at komme til at dræbe Tina men han vidste hun kunne forsvare sig

Valentina så på ham, hun var ked af det han sagde. Hun sænkede blikket igen og bed sig i underlæben. "Jeg vil ikke komme til at skade dig igen"hviskede hun og lukkede sine øjne og knyttede sine hænder svagt. Hun havde selv slået andre ihjel, brændt dem ihjel. Derfor havde hun igen familie, de var alle døde og hun havde ikke tænkt sig at skaffe sig en ny familie som hun kunne slå ihjel.

"hold nu op tina jeg ber dig jeg ved du kan li mig og jeg kan virkelig godt li dig" sagde han trist "er det ikke nok jeg ber dig" han sukkede "men fint vis du ikke vil så kan du lige så godt gå" flere tåre faldt ned fra hans øjne ned på gipsen mens han lukkede øjnene for at holde dem inde

Valentina så på ham og bed sig hårdt i underlæben, med tåre i øjnene. "Du vil ikke kunne røre mig uden at jeg skader dig"sagde hun lavt og sænkede blikket igen. Hun mærkede rødmen skyde op kinderne da hun sagde det og bøjede hovedet frem så hendes kastanjebrune hår skjulte hendes ansigt. Han gjorde det ikke lettere for hende.

Zann sukkede med lukkede øjne "vi ses imorgen jeg skal have noget hvile lov mig at tænke over det" hviskede han roligt med lukkede øjne før han blidt lod sin hjerne gå blank og faldt kort efter i søvn med et normalt neutralt udtryk

Valentina nikkede svagt og så på ham da han lagde sig til at sove. Hun sukkede lydløst og så ned af sig selv, hun burde egentlig finde noget andet tøj. Den hvide kirtel kjole ting hun havde fået på var ikke just køn. Hun så en enkelt gang på ham og bed sig i underlæben, havde hun dog bare været almindelig. Hun gik hen til ham da han var faldet i søvn og aede ham forsigtigt på kinden, næsten uden at røre ham, hvorefter hun vendte sig om og gik ud for at lade ham få ro til at sove.

Zann sov bare videre og smilede da han mærkede hende

Næste morgen vågnede han tidligt hans læge som vidste han var varulv kom ind og omskrev hans dato så der stod han havde ligget der 4 uger hvorefter en masse andre læger kom og fjernede gipsen Zann's krop var så god som ny der var ikke et tegn fra at hans brækkede knogler han satte sig op på sengen og så efter Valentina

Valentina havde, imens han sov, fundet en læge som havde fundet noget glemt tøj som hun kunne tage på. En bluse med lange ærmer som var grøn og et par lyse jeans der var lidt for store. Men det så da okay ud. Hun var derefter gået ned til resieptionen(staves?) og fået sig udskrevet. Hun havde derefter ikke vist hvad hun skulle gøre af sig selv og var gået til indgangen og havde sat sig på en stol der stod i et hjøne. Hun viste ikke helt hvordan hun skulle komme hjem, men hun ville heller ikke gå før Zann i hvert fald var vågen igen.

//Reception?

Zann rejste sig op og fik sit tøj som var blevet vasket og renset hvorefter han tog sit tøj af foran en masse kvindelige læger som hurtigt stak af hvorefter han tog sit gamle tøj på igen med rolige bevægelser hvorefter han gik ud og hen mod indgangen hvorefter han talte med receptionen om Valentina stadig var der et sted

//JA der var den, kunne ikke huske hvordan det skulel staves;)

Valentin avippede stolen hun sad på op af væggen og lukkede sine øjne. Hun kunne ikke lige at havde bluser på da ærmerne altid var i vejen hvis hun selvantændte. Ilden startede altid ved hendes hænder og bredte sig op af hendes arme, hun kunne nogen gange nå at slukke det, men tøjet ville være ødelagt med det samme. Hun nuldrede de krussede hårspidser, hun skulle ha det klippet igen.



//Skal nogen kommer igen om en halv times tid, måske lidt længere//

Zann fik af vide at hun var i indgangshalen og gik derhen og så rundt da hans blik pludselig fangede Valentina han smilede glad og gik derhen og satte sig ved siden af hende "hej" hviskede han roligt med et stort smil "tak fordi du blev"

Valentina så op på ham og smilte halvt, hun fik igen dårlig samvittighed over hvad hun havde gjort når hun så på ham.
"Hej"sagde hun vippede stolen langsomt frem "Mmhm...så lidt"sagde hun og så ned på sine fingre der lå flettet sammen i hendes skød. Hun lukkede sine øjne "Jeg er altså ked af at jeg fik dig på hospitalet"sagde hun og så ned på sine fingre imens, hun kunne have dårlig samvittighed i meget lang tid, især hvis hun havde gjort en hun holdt af noget.