Kun se ikke røre //Zann//

Han så rundt lidt "kærlighed ved første blik" sagde han og rejste sig og begyndte at gå af sted mod byen han havde lige totalt ydmyget sig selv så han ville bare væk han skammede sig ikke han ville bare væk han var ikke flov over det han havde svært ved at forklare det men han havde ikke den følelse hun følte det samme for ham så han ville ikke genere hende med hans selvskab

Valentina bed sig i underlæben da han rejste sig op og begyndte at gå. Hun fik altid dårlig samvittighed hvis hun gjorde andre ondt. Den dårlige samvittighed fra at have dræbt hendes adoptivforældre blev altid lagt oven i.
"Vent!"sagde hun og rejste sig hurtigt op "Du må undskylde hvis jeg sagde noget forkert" sagde hun halv højt efter ham, men viste ikke om hun skulle gå efter ham. Måske var det bedst bare at lade ham gå. Så var han ikke i fare for at hun skulle komme til at skade ham, som hun havde skadet andre. Hun så undskyldene efter ham og bed sig igen i underlæben, noget hun altid gjorde når hun fik dårligsamvittighed.

Zann stoppede da hun råbte og vente blikket mod hende lidt før han tænkte sig om "den varme du skyder? Kan du kontrollere den" spurgte han roligt og så fortsat på hende med et roligt normalt neutralt blik han tænkte hun nok ikke kunne helt og det ville bare få ham til at smile og spørge om hun ville med ham

Valentina bed sig hårdere i underlæben, hun hadede at indrømme at hun ikke kunne kontrolere den, men at den kunne kontrolerede hende var noget hun aldrig ville indrømme.
Hun rystede svagt på hovedet som svar på hans spørgsmål. Det var egentligt grunden til at hun ikke lod andre forelske sig i hende, eller hendes selv forelske sig i en anden. At gå med frygten for at skade en anden havde fået hende til at glemme den ægte kærlighed som ville kunne dræbe hende med så megen dårlig samvittighed hvis hun skadene den ægte kærlighed.

Zann smilede roligt "kom skal vi gå hjem til mig der kan vi snakke mere privat end gå ude i det fri" sagde han roligt og rakte hende en hånd som ville han gå i hånd med hende "Tina jeg er som du ved varulv jeg hader mit liv min krop er følelsesløs så det gør ikke ondt for mig at blive brændt" sagde han roligt

Valentina så tøvende på hans fremstrakte hånd og bed sig stadig i underlæben. Hun løftede svagt sin hånd somom hun ville tage hans, men hun stoppede midt i bevægelsen. Hun var ikke overbevist om at hun ikk eville kunne gøre ham ondt. Hele hendes krop kunne blive til et bål af flammer uden at hun ville kunne styre den. Hendes øjne var rettet mod hans fremstakte hånd, med et lidende blik. Hun undgik helst at havde fysisk kontakt med andre, når hun ikke havde helt styr på sig selv, hvilket hun ikke havde helt nu.

Han sukkede og fjernede sin hånd og gik mod byen med armene ned langs siderne og gik bare

// no creativity

Valentina sukkedelydløst og sænkede blikket til jorden foran hende. Hun trak vejret langsomt og roligt. Nu var hun sikker på han det han havde sagt for ikke havde været ment som alvor.
Hun løftede kort blikket og så efter ham da han gik. Hun lod sig glide ned på jorden med et trist blik. Hun havde egentlig godt vill egå med ham, men af en eller anden grund var hun specielt bange for at komme til at skade ham. Hun vill enok have gået med en hver anden, da frygten ikke havde været lige så stor, men hvorfor den var det nu viste hun ikke. Dt forvirrede hende og fik for mange tanker i gang i hendes hoved.
Hun så igen ned i jorden foran sig med hængene skuldre og med lukkede øjne, prøvede at koncentre sig om at tømme sit hoved.
Men hendes hud blev bare ved med at blive var mere og mere varm, da hver gang hun kvalte en tanke, blev en ny vagt til live.

Zann stoppede da han opdagede hun ikke fulgte med ham han vente blikket mod hende og så hende sidde på jorden "kom nu? Jeg troede du gerne ville med? Jeg sænkede altså bare min hånd fordi du ikke ville tage den du må stadig gerne følge med vis du vil" han smilede roligt og så fortsat på hende "jeg respektere dig bare Tina"

Valentina hørte ikke efter hvad han sagde. Hun havde for mange tanker at holde styr på. Hendes tøj begyndte at lygte svagt af røg da hendes temperatur næsten nåede op på det punkt hvor hun ikke kunne styre sig.
Han havde forvirret hende for meget til at hun kunne finde ud af det, hvordan hun havde kunnet blive forvirret over ham kunne hun heller ikke finde ud af og det gjorde det hele være.
Men der var da nogle få ting godt ved at hun skulle til at selvantænde nu. 1. han var ikke så tæt på hende, som han kunne have været. 2. Hun var ikke tæt på noget som hun kunne sætte ild til som f.eks. et hus.

Zann gik hen mod hende hurtigt og da han lugtede røgen begyndte han at løbe og løftede hende op og stå "tina jeg holder af dig jeg mener det jeg har aldrig følt sådan her over for andre" sagde han og kyssede hende i et håb om hun ville slappe af

At han løftede hende op og kyssede hende fik hende bare til at miste kontrolen hel, da andre føleleser blandede sig. Hun spillede øjene op et kort sekundt inden en flamme blev tændt i hendes håndflader, hun skubbede ham væk fra sig i det sekundt ilden bredte sig op af hendes arm til skulderne og da det nåede det punkt på hendes krop hvor hjertet var placeret ekslporede ilden. Hendes tøj gik op i flammer og hele hendes krop var et bål og hun var der ikke mere. Hendes øjne der før havde været nøddebrune var blevet organge, røde. Hun var der ikke mere.



(Billed af hende)

http://blackwallpaperz.com/LilBlack/Firing-Woman-Black-Wallpaper-1.jpg

Zann stillede sig med fronten mod hende før han langsomt gik mod hende han var ikke bange for ilden han gik videre han nåede hende og lagde armene om hende trods varmen for at få hende til at slappe af han blev brændt over hele front kroppen men han var ligeglad han ville ikke slippe hende

Valentina eller hvem det nu var, kæmpede imod ham og satte mere styrke på ilden. Hun satte hænderne imod hans mave, der gik en kort rystelse gennem hendes krop da ilden samlede sig og blev skudt ud gennem hendes håndflader med sådan en kraft at han blev slynget bagud gennem luften.

Da zann fløj tilbage ramte han træet og der kom et stort knæk som han brækkede noget og det gjorder han osse han brækkede ryggen og hans hjerne gik blank han var besvimet og lammet i hele kroppen og kunne ikke bevæge sig

Da lyden af en knogle der brækkede nåede hende, gik en ny rystelse genenm hende. Et gisp udslap hende da ilden trak sig sammen, hvor efter det ekslpoderede rundt om hende og forsvandt ind i hende igen. Hun hulkede svagt da hendes egne øjne så ham ligge besvimet ved træet. Men det var ikke længe hun så med egne øjne, da de med det samme lukkede sig og hun faldt sammen, på mangel af energi. Hun besvimede altid efter sine anfald.

Nogle tilfældige kom forbi og så det og begyndte at give dem begge hjertemassage før de ringede til ambulancer som tog dem med begge to Zann blev sat på kritisk afdeling mens Tina blev sat på overnatnings afdeling

Valentina vågnede med et gisp og så rundt i det hvide værelse. Hun sprang ud af sengen, med et forfærdet udtryk i øjnene. Hvad havde hun dog gjort!?!? hun tog sig til hovedet og stoppede strømmen af tanker om skyldfølelse og dårlig samvittighed. Hun måtte ikke få et anfald igen, ikke her!
Hun trak vejret langsomt, men besværligt da hun så ned af sig selv og opdagede at hun havde fået en hvid kirtel kjole lignene ting på. Hendes egent tøj brændte jo op. Hendes blik gled fortvivlet hen til døren der førte ud til gangen.

Lægen kom ind til hende roligt "Undskyld men jeg vil bede dig sætte dig ned og lade mig tjekke dig før du må gå rundt" sagde han og gik hen mod hende roligt og fandt en lille lommelygte frem og noget andet småtteri udstyr

Valentina rystede vildt på hovedet "Nej nej!"sagde hun så hurtigt at det var svært at forstå hvad hun sagde og fortsatte lige så hurtigt til det næste. "Jeg har det fint! Hvor er han?!? er han død?!?" hun smuttede forbi lægen syg af bekymring. Måske havde hun slået ham ihjel! tanken var forfærdelig og hylede hende helt ud af den. I det mindste var hun så tæret for engeri at hun ikke engang ville kunne skabe så meget som en lille gnist.

Lægen gik efter hende "ham du fulgte med? Ja han har det fint han er her tit" sagde han og førte hende af sted og førte hende hen til den kritiske afdeling og hen til et værelse som der stod Zann på "han bor her nærmest prøver at tage sit eget liv hele tiden" sagde han og gik derind Zann lå med bandage over hele kroppen for at holde på salven samt en ryg holder og drop i hånden

Valentina høre kun halvt efter hvad lægen sagde efter at han havde sagt at Zann var okay. Hun blev stående i døren og krammede sig selv, selv om han ikke var død havde hun stadig ødelagt ham...hans ryg. Det eneste hun huskede var at han havde kysset hende, hvorefter han lå besvimet ved et træ. Hvad der var sket der i mellem huskede hun ikke, og var på en måde glad for at hun ikke huskede det. Den dårlige samvittighed tårnede sig op, da hun så droppen i hans hånd og alle bandagerne.
Skyldfølelse, skam, rædsel og forfærdelse stod malet i hendes ansigt.

Lægen klappede hende på skulderen "han er vågen nu du må godt gå ind" sagde han roligt og smilede

Zann lå med åbne øjne og så op i loftet mere kunne han egentlig ikke se så han sad bare og kedede sig han håbede Tina stadig var der et sted selvom han ikke kunne se hende

Valentina skævede kort til lægen og gik forsigtigt ind. Hun gik dog ikke længere end lige inden for døren og turde næsten ikke at se på ham da han lå og så op i loftet.
Hun bed sig igen i underlæben og trak vejret tungt. "Undskyld" sagde hun lavt, næsten som en hvisken og så på ham med et lidende blik.

Zann smilede "der er intet at undskylde for Tina kom herover så jeg kan se på dig" sagde han roligt og smilende "jeg ber dig jeg vil se på dig" hans udtryk var helt normalt "det fedeste ved en varulv er at jeg kan få lov til at gå imorgen allerede" han smilede stort "lyst til at gå med mig i biffen"