Kun se ikke røre //Zann//

Zann så på hende "enden havde du gjort det eller osse havde jeg prøvet at begå selvmord igen" sagde han roligt før han bukkede sig frem og kyssede hendes tinding blidt og lænede sig tilbage i sin stol "Tina jeg holder for meget af dig til jeg bare kan lade dig være jeg er ligeglad med smerte jeg kan ikke mærke det faktisk"

Valentina smilte skævt og trak i sine fingre, da han kyssede hende på tindingen. "Jeg kan mærke det"asgde hun og så op på ham med et halvt smil igen. Det var godt nok ikke fysisk hun mærkede nogen smerte, men psykisk. Hun bed sig i underlæben som hun havde gjort mange gange i hans selvskab.

"det eneste som smerter mig det er jeg ikke er sammen med dig Tina" sagde han roligt og så fortsat på hende "jeg vil gøre alt for at få lov til at være sammen med dig vis jeg kunne skifte race til en dæmon som dig så ville jeg gøre det uden brok"

Valentina smilte mere rigtigt, men stadig tynget af dårlig samvittighed.
"At du er Varulv eller dæmon, laver ikke rigtig om på noget, jeg vil stadig ikke kunne styre mig"sagde hun mens hendes stemme blev lavere og lavere og hun sænkede blikket til sine fingre igen.

"vis jeg var den samme slags dæmon som dig ville din ild ikke skade mig" sukkede han og rejste sig "men så er det her vel farvel" det pinede ham det var som et sværd på flere meter bare langsomt stak videre dybere og dybere i hans bryst og som sværdet blev større jo længere det kom ind

Valentina trak vejret dybt og lukkede sine øjne et kort øjeblik da han rejste sig op. Hun så op på ham med et lidende blik. "Jeg kan godt lide dig"sagde hun lavt, næsten som en hvisken. "Men jeg har slået andre ihjel, ved uheld...."hun sænkede igen blikket da hendes stemme blev grødet. "...Jeg vil bare ikke også slå dig ihjel"sagde hun og havde lukket øjnene endnu engang. Hun ville ikke have at han gik, i hvert fald ville hun med ham. Men hun viste at chancen for at hun mistede kontrollen sammen med ham var for stor, og hun ønskede for alt i verden at han ikke skulle komme til skade igen på grund af hende igen.

Zann så rundt "kan du ikke se det jeg vil hellere skades af en som jeg ved holder af mig og som jeg selv holder af end begå selvmord vis du ikke kan se det så lad mig sige det jeg er som udødelig nærmest jeg hader mit liv jeg prøver hele tiden at begå selvmord men mit hjerte skal nærmest flås ud før jeg vil dø helt" sagde han og gik mod udgangen med langsomme skridt han ønskede hun fulgte med men vis hun ikke gjorder ville han løbe så snart han kom ud fra hospitalet og forsvinde fra byen for evigt

Valentina gik en smule i panik da han begyndte at gå mod udgangen. Hun så hurtigt rundt uden at vide hvorfor. Hans ord fløj rundt i hendes hoved, hun havde aldrig mødt en der havde sat hendes tanker så meget i gang at hun ikke viste hvad hun skulle gøre.
Hun sprang nærmest op af stolen da hun igen så efter ham. "Vent!"halv råbte hun efter ham og løb efter ham. Han måtte ikke gå fra hende, selvom det var at gå imod hende selv, der holdte sig fra andre for at de ikke skulle komme til skade. Hun nåede hurtigt hen til ham og slog armene om ham bagfra "Du må ikke gå!"sagde hun med en svag undetone af panik. Hun gemte sit ansigt ved hans skulderblade, mens hun forsøgte at få styr på sine tanker, hun var stadig lidt tæret for energi, men havde hvilet sig nok til at kunne få et anfald igen, hvis hun ikke passede på.

Zann stoppede i det øjeblik hun sagde stop han vente sig mod hende og så på hende men der var noget underligt ved ham hans øjne var røde og i sprækker som en blodig og farlig hund og hans negle var vokset ud men da han så hørte hende sige han ikke måtte gå blev han normal igen "jeg kan godt forsvare mig mod dig vis du får et anfald" sagde han

Valentina slap ham igen for at kunne se på ham. "Men...Hvorfor gjorde du det så ikke ude ved søen?"spurgte hun med en lav stemme da hun mindede sig selv om hvad hun havde gjordt. Hun skammede sig stadig over det og var samtidigt flov over at hun ikke kunne styre sig.
Hun så ned på sine fødder, mens hun trak vejret langsomt og prøvede at holde det roligt. Hun skulle både snakke, se på ham, lytte og få kontrol over sine tanker når hun var sammen med ham. Hun ville ønske hun ikke behøvede at holde styr på sine tanker, så ville det være meget lettere. Hun så op på ham igen.

Han lagde en hånd på hendes kind "fordi jeg vidste at jeg kunne komme igennem til dig" hviskede han og kyssede hende blidt på panden "jeg vidste at vis jeg kom til skade ville du blive dig selv det gjorder ikke ondt på mig jeg ville bare have dig ved dig selv igen" hviskede han og kyssede hende blidt på munden

Valentina smilte svagt da han kyssede hende på panden. Det trak i hendes mundvig til det kække smil, der havde lagt på hendes læber da de mødtes, mens han snakkede. Da han kyssede hende på munden gengældte hun det, men trak sig en smule tilbage da hun begyndte at miste kontrolen. Hun viste ikke hvordan hun skulle holde styr på sig selv, når han var der, hun havde ikke prøvet det før. Hun så på ham igen da hun fik dæmpet tankerne og smilte til ham. Hun havde ikke lagt mærke til at han var højere end hende og at hun egentlig skulle se op for at se ham i øjnene.

Zann smilede og kyssede hendes pande igen da hun så op igen og han smilede stort "du er helt utrolig Tina du er unik og jeg holder så sindssygt meget af dig det gør nærmest ondt når jeg ikke rør dig derfor vil jeg så gerne have dig hos mig" hviskede han

Valentina smilte og trådte ind til ham da han kyssede hende på panden og lagde armene om livet på ham og hvilede hovedet ind mod hans brystkasse. "Jeg holder også af dig"hviskede hun og lukkede sine øjne. Hun havde tomt sit hoved for tanker, ellers kunne hun nok ikke havde stået sådan med armene om ham. Men hun kunne nemt miste kontrolen når hun stod så tæt på ham

Zann nussede hendes ryg og lagde hovedet mod hendes skulder og lukkede øjnene "jeg vil ikke slippe dig igen Tina vi skal nok finde en måde vi kan være sammen på trods dine kræfter" hviskede han mens han nussede hende videre

Valentina smilte og strammede sine arme om ham, selvom hun kun lige holdt om ham. "Det håber jeg" hviskede hun smilende igen, hendes øjne var stadig lukkede og hun forsøgte så godt hun kunne at holde styr på sin evne, da han nussede hende på ryggen. Det var distraherende, men samtidigt rart.

"har du egentlig prøvet at slappe af måske finde ud af hvad flammen vil dig siden den vil frem" spurgte han roligt mens han så på hende med et kærligt smil og kyssede hendes pande igen fordi han elskede at kysse hende selvom han nærmest legede med døden når han gjorde det men han var ligeglad han ville bare være sammen med hende

Valentina rystede svagt på hovedet og lysnede sit greb om ham. "Jeg ved det ikke. Den tager over hvis der sker en hurtig forandringer i mine følelser eller humør"sagde hun og havde hænderne til at hvile på hans hofter, hun ville ikke slippe ham helt, men var samtidigt bange for at for tæt på ham. Bare det at han var der distraherende hendes tanker og fik dem til at køre rundt i hovedet på hende og fik det til at boble i hende, noget hun ikke havde prøvet før og ikke viste hvad hun skulle gøre ved.
Hun smilte da han kyssede hende på panden.

Zann sukkede "kom vi finder et øde sted så kan vi undersøge det" sagde han og tog hendes hånd blidt ind i hans "jeg insistere på at vi gør" han smilede "så kan jeg osse nusse dig bagefter fordi der er du jo så træt" han smilede roligt og gik mod udgangen med hendes hånd i hans mens han smilede

Valentina smilte, selvom hun ikke selv syntes helt om ide da han jo ville komme til skade igen. Hun fulgte med ham "Er du sikker?"spurgte hun og så på ham med et usikkert blik, tænk hvis hun kom til at slå ham ihjel, det ville hun ikke kunne leve med. Hun klemte hans hånd blidt og smilte svagt.

Zann så på hende "ja jeg er sikker" sagde han roligt og smilede før han hev hende med igen og bare løb indtil han kom hen til en bil og tog nogle nøgler frem "det min læges bil han har sagt jeg skal bruge den når jeg skal væk herfra så andre som så mig blive indlagt igår ikke ser mig" sagde han og åbnede den og satte sig på forsædet "kom" sagde han og vinkede hende om til bagsædet så han halvt kunne se på hende mens han kørte og han tændte roligt bilen og ventede på hun hoppede ind

Valentina bed sig svagt i underlæben og fuglte efter ham hen til bilen. Hun satte sig ind på bagsædet da han gjorde tegn til at hun skulle sætte sig ind.
Hun tog sikkerhedsselen på da hun satte sig på plads og flettede sine fingre ind i hinanden og lod dem hvile i hendes skød.
Hun var ikke selv helt sikker...på om hun turde, bare tanken om at miste styringen af sin evne når han var der, stak i hendes hjerte. Hun så på ham og smilte svagt, hun ville ønske at hun var mere modig.

Zann bakkede med bilen og kørte ud og kørte bare roligt indtil han opdagede et forladt pakhus og kørte derop han stoppede ude foran og steg ud af bilen roligt og åbnede døren for hende "det er nok bedst her" sagde han det var langt væk fra byen og menneskene han gik roligt derhen og opdagede der var kæde siddende på den hans negle voksede og han dirkede låsen op med den hvorefter han smed den og hans øjne blev røde samt hans tænder blev mere hen af ulvetænder "kom så Tina" sagde han venligt dog med en halv ulvestemme

Valentina nikkede svagt, da hun kom ud af bilen. Hun så rundt da han gik hen mod pakhuset. Ja der var ingen, men han var der jo stadig og han kunne komme til skade. Det var nok det hun tænkte mest på, da hun fuglte efter ham da ham kaldte på hende. Hun smilte halvt af ham da hun så på ham, han var dejlig selv når han halvt lignede en hund. Det trak i hendes mundvig, da hun nåede hen til ham.

Zann's mund blev normal og han kyssede hende på munden for at få hende til at lave et udbrud og for at mærke hendes læber en enkel gang mere mens han nød det og smilede stort mens han ventede på hendes reaktion